Mad og drikke

Turen hjem fra skiferie var ret lang, specielt fordi vores tog først kørte klokken 22. Og vi skulle endda helt til Wörgl for at finde det. Så vi tilbragte det meste af dagen med at vente og spille Nimmt 6 og køre med lokal tog. Da vi endelig nåede Wörgl var klokken mange og vi var meget sultne. Men det var Wörgl ligeglad med. Vi fandt først en meget hyggelig italiensk restaurant, men da de så os, havde de alt optaget og de ledte os ned mod noget storcenter noget hvor der skulle være fastalavnsfest for de unge over 18. Der var så skrækkeligt at vi nægtede at spise der og vi gik så trætte og nedbrudte tilbage mod banen. Heldigvis var posthotellet der, og vi fik - efter nogen ventetid - et fantastik måltig serveret af meget søde tjenere.
Magnus øver sig i at have dådyr øjne - fem sekunder efter har han bestilt dessert hos den østrigske tjener uden at vi andre bemærker noget. Hun er ved at falde sammen af overraskelse over at han taler til hende, men han får sin banana split, som han spiser bananen af... Meget mærkeligt barn.
Fætre er nogen gange gode venner.
Andre gange ikke - og heller ikke brødre er altid lige rare ved hinanden.